Wait
Det usagte
Det skulle han ikke have sagt, sagde han og trak ordene i sig igen. Han skrabede dem af bordet med sin serviet, stoppede dem ned i lommen.
– Du æder det i dig igen?
– Hvilket?
– Det udtrykkelige?
– Jeg puttede dem i lommen.
– Du kan indtale det.
– Indtale det?
– Ja, eller måske synge, ind på en maskine.
– Du mener, synge, som i en sang; med musik?
– Musik, tjae … måske, men med en maskine. Moderne, og subtilt.
Hun nikker frem for sig, godt tilfreds med sin tanke. Han nulrer en brødkrumme og kigger ned på sine hænder.
– Jeg skulle virkelig ikke.
– Det ville gøre indtryk.
– Jeg har taget det tilbage jo.
– Nostalgi…
Han betragter hende overrasket, spørgende. Hun betragter derfor sine negle spørgende, overrasket, ser så atter op, og fortsætter som om intet var hændt
– … det er kun godt
– det vil gøre indtryk.
– Nostalgi? Jeg skulle ikke have sagt det!
– Netop. Det usagte i din lomme er nu: nostalgi
– de fortrudte ord, ha!
Han sukkede.
– Hvis jeg nu tager dem frem igen?
– Så skulle du indtale det!
– Ha, synge mig?
– Ja med en maskine.
– Og du?
– Jeg kan spille oprigtigt fornærmet!
– Er du god til at spille?
– Det ved jeg ikke, jeg har aldrig prøvet.
Han kigger opgivende op i loftet
– Jeg er ikke så sikker på, at det her er en god ide?
Hun ryster bekræftende på hovedet, og drikker den sidste rest vin i een slurk
– Næh, men skidt, vi nåede da her til, ikk?
Le non-dit (version française)
Il n’aurait pas dû dire ça, dit-il en ravalant les mots. Il les gratta de la table avec sa serviette et les fourra dans sa poche.
– Tu les avales à nouveau ?
– Lequel ?
– Celui qui est explicite ?
– Je les ai mis dans ma poche.
– Tu peux l’enregistrer.
– L’enregistrer ?
– Oui, ou peut-être chanter dans une machine.
– Vous voulez dire, chanter, comme dans une chanson ; avec de la musique ?
– De la musique, enfin… peut-être, mais avec une machine. Moderne et subtile.
Elle hoche la tête devant elle, satisfaite de sa réflexion. Il grignote une miette de pain et regarde ses mains.
– Je ne devrais vraiment pas.
– Ça ferait de l’effet.
– Je l’ai repris, tu sais.
– Nostalgie…
Il la regarde, surpris, interrogatif. Elle regarde donc ses ongles d’un air interrogateur, surpris, puis relève la tête et continue comme si de rien n’était
– … ce n’est que du bon
– ça fera son effet.
– Nostalgie ? Je n’aurais pas dû dire ça !
– Tout à fait. Le non-dit dans ta poche, c’est maintenant : la nostalgie.
– les mots non dits, ha !
Il soupire.
– Et si je les sors à nouveau ?
– Alors tu devrais l’enregistrer !
– Ha, me chanter ?
– Oui, avec une machine.
– Et toi ?
– Je peux faire semblant d’être vraiment offensé !
– Es-tu doué pour jouer ?
– Je ne sais pas, je n’ai jamais essayé.
Il regarde le plafond avec résignation
– Je ne suis pas sûr que ce soit une bonne idée ?
Elle répond par l’affirmative en secouant la tête et boit d’un trait le dernier verre de vin.
– Eh bien, peu importe, nous sommes arrivés jusqu’ici, n’est-ce pas ?
The unsaid (English version)
He shouldn’t have said that, he said and swallowed his words again. He scraped them off the table with his napkin, stuffed them into his pocket.
– You’re swallowing it again?
– Which one?
– The explicit one?
– I put them in my pocket.
– You can record it.
– Record it?
– Yes, or maybe sing it into a machine.
– You mean, sing, like in a song; with music?
– Music, well… maybe, but with a machine. Modern, and subtle.
She nodded to herself, well satisfied with her thought. He nibbles a breadcrumb and looks down at his hands.
– I really shouldn’t.
– It would make an impression.
– I’ve taken it back, you know.
– Nostalgia…
He looks at her, surprised, questioning. She therefore looks at her nails questioningly, surprised, then looks up again and continues as if nothing had happened
– … it’s only good
– it will make an impression.
– Nostalgia? I shouldn’t have said that!
– Exactly. The unspoken thing in your pocket is now: nostalgia
– the unspoken words, ha!
He sighed.
– What if I take them out again?
– Then you should record it!
– Ha, sing me?
– Yes, with a machine.
– And you?
– I can act genuinely offended!
– Are you good at acting?
– I don’t know, I’ve never tried.
He looks up at the ceiling in resignation
– I’m not so sure this is a good idea?
She shakes her head affirmatively and down the last of the wine in one gulp
– Well, never mind, we made it here, didn’t we?
Proto digte – side 30 – 36 notesbog 8 – Der plantes 12
På en måde ved disse overvejelser
til tiden eller inden
før eftertanken komplicerer
plantes 12 der glemmes
lades bag
i revner
på denne måde fra dette overladte
fra tiden det
(og før)
eftertænksomme at have
kompliceret
alt dette som bare fortsatte væltede
over tomme fantasier med
malplacerede prinser og prinsesser
uden sigte
fra sådanne måder vaner og traditioner
forhistorisk overladt
tanker tænkt i værkhøjde med litterær
kompleksitet
opstod projekter biblioteker passioner
kulturer kuratorer armeret med kanon
og stealth signifikans
subtilt årtusind på årtusind
monument over monument
henkastede skygger
dækkede grave
dynger af gamle ben
fra glemt tortur
bortfejet strid
”Vi, os der kommer efter
må videre! Vi kan ikke rumme
alle tiders konger
Jeres evige død og dread. Og dette
uanset antal sten dynget op over eders støv!”
Statement Kurt råbte ubarberet i megafon
talte i tunger
skrev med negle
desperat
kradsede runer i sten
om revolution
at der endelig skete noget
vågne med duften af brændte bildæk
svulmende hjerter
protest
koncept
fastelavn med tåregas
forbistret urkraft
ordets grundfjeld fragmenteres
katastrofal retrospektion
splintrende
refleksion fanger glimt af sol
smadret rude krystallinsk regn
højkomprimeret fantasi
containere proppet til randen med kaninfutter
raketfart må straks dukke sig
de nedfaldne dumme bemærkninger
alt er i vejen
ikke en tanke kan få udsyn
og tænke klart
falmet reklame plakat afrevet
fraktureret smil
udsigt over vinmark desakreret
blottet beton sneakers
ildelugtende vision
må vende blikket bort
haste afsted med begge
intet kommer til tiden
alt er vildfarent
tabt for eftertiden
faldet på plads
et smukt spild
efterladt til senere
samlet op uforvaret revnet
femten skridt længere
denne bunke skrammel
med særlig effekt
lægges til side
til senere
horisonten flænges af neonlys
containertrafik ledes med blindestok
gennem farligt farvand
orkestret stemmer med nye strenge
måske er det bedre
de er digitale og bliver ikke slidt
en gade graves op
alt det rod der levedes
flår det op i nærafmagt
kontinental plader smeltes
planetarisk remix prøver at holde fast
i en ende
dette
at bevare noget
ultimativt
det uerstattelige
værket ikke at glemme
dette det skabte
mesterværket
ser med rædsel det
Sixtinske kapel
hele den Eurasiske plade
synke knuses presses under
kontinentalsokkel
selv Marie Antoinettes tekop kranie og
ynglings sko
knuses imploderes omsmeltes med alt
inklusive
vitriner og museale forklaringer på engelsk og kinesisk
til magma hedt ejakulat af Hekla Fjeld til
nye eventyr
eksploderet gassky
silkebånd
til overs
noget ligger og flyder
det hun glemte
uforglemmelig nat
under månens segl
kvindes duft
kærtegn
vinden i hendes hår
dagene de er Jeres
men natten
den er min
at vende tilbage til den
på tværs af alt
det hele
dette regnen bragte med
der havnede i hegnet
under havens vildtvoksende
alle frugttræer
damper drypper
mine erindringers vildfarelse
morgendis
overmalet tagget af panik
anfald
disse momenter hvor intet
hjælper
at vende tilbage
disse nætter
mod strømmen
at lade tidens pil rotere
i elve dimensioner
forvirring herske
og idet en time sætter sig på tværs
alt er blokeret
lige med et
kukkerurerne vælter med pip og kvæk
over horisonten til intethed
uendelig tid
til intet at udrette
grib dagen!
At nå et liv
her straks
inden planøkonomisk katastrofe
ungt dynamisk team
hvidglødende initiativ
under vildledelse
atter rammer
på ny skyller
alle bort
tidens flod
med skrig og skrål
ret-vis forargelse
de druknenes
de levendes
padlen skovlen
dampere
diesel maskine
kæmper mod
det uafvendelige
at holde lys i den sidste
arkitektlampe
før deadline
på Nielsens tegnestue
firkantet supersonisk stress
og alt det jeg slettede!
Midtliv katastrofe
brændt sommerhus druk dyt bitch litterært
hærværk
blæk driver
drypper
sort hjerteblod
under tågen
ubestemt stof intet
resterer.
Garden
Proto digte – side 1-4 notesbog 8 – Pink plast fabrik
Der hvorfra det kom
den vinkel
fra hvilken
det vedrørende
faldt
er belagt med
alletiders mellemrum
disede morgendage
vægelsind og
lunken kaffe.
Pludselig modernitet
med transversal rytme
brager igennem
blandt flygtige
unge mennesker
i kosmiske gummisko
locked-in illumineret
flimmerfon
endless scrolls
med bøjet nakke
integreret apatisk erosion
opslugt verdens-alt
gentaget digitalt loop
slidt overflade
spændingshovedpine
støv kaos og
blah blah blah.
Det vælter rundt.
Alt er blot med
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen.
Gennembruddet uanstændigt
i vejen
der navigeres i diffus emotion
med labyrintisk forbistring
ikke det du siger
ikke engang en sang
eller en handling
alt det usagte uafgjort men
i vejen
kryptisk vildledelse
i vejen
i vejen
tag min hånd
men kun den
i vejen
i vejen
i vejen.
Fragment?
Glemt?
Det tæller
det digitaliserede liv
nul eller netop!
Vis mig kortet
over territoriet
der hvor din gestalt
er trianguleret
opmålt med sekstant
som det konkrete
der vises
reelt i shows
det følte
denne porno
dit messingkompas til hvalfangst
emo-strip nord nord vest
magnetisk abstraktion
nevermind
med hvad
mod hvad
hvorfor og
bagefter?
So what
udenfor interesse
de glemte ord
samlet op af poeter
genbrugt sprog
emballage
romantiske floskler
reaktualiseret som
pink plast
fabrik
n’importe qoui
ligger i en bunke
og flyder.
Og din kærlighed er i vejen
alt dette den vil
og skal til
og fordi
og vil forstå
og blive forstået
være i fokus
relevant
være til
eksistere!
Og vil ikke glemmes
vil ikke lægges til side
eller lades bag
i støvet
blandt historien
om det hele.
Blankslidt af rastløs murren
hænger det ved
opflammes igen og igen
med håret strittende i alle retninger
gamle håndtasker
der engang var smarte
fabulerende hænder gestikulerende
hovedrysten
det er ikke normalt
det er ikke normalt
det er ikke normalt
forladt med uafsluttet nag
det er ikke normalt
intet sted at anbringe
kan ikke slippe
c’est pas normal
c’est pas normal
et helt lands ånd
c’est pas normal
vrider hænderne til knoglerne de splintres
det der engang var
vender tilbage til
den dag de
somre det
år den
tid
der nu er
væk.
Kom nu!
Videre!
For Gods sake?!
Got banned on Instagram for indecent hand over keyboard photo
Reader discretion advised: this post contains sarcasm.
So Instagram banned my account this morning due to this obviously (?) indecent hand over keyboard photo.
Indecent male hand hovering over keyboard insinuating outrageous musical activity
I had no idea the mere suggestion of me having a keyboard again was so shocking.
See, what happened – I was very touched about having finally acquired a keyboard after living without any piano or keys since 2018!
Too late did I realize that a male hand hovering over a sensible music instrument could be too much to handle for the Instagram community, or that, maybe, the fantasy of me again being able to inflict emotional havoc with my terrible music was so bad that it had to be stopped by all means?
I obviously disagreed with the decision. However in order to communicate my confusion Instagram give you no other option than to take a selfie and upload it to document that you are still you – blindly trusting that they wont viciously leak such unshaved early morning atrocity to dark and sinister purposes later,
Of course I wont comply with such dubious procedures!
And as the requirement for the selfie was to show my hands I quite naturally send them my “hands hovering over keyboard” thing instead (They did not go so far as to say “stick em up!”, but still, show your hands, take a picture of yourself… really, seriously?)
Now as I only very reluctantly have returned to social media recently I, sort of with a sigh of relief, have decided to use this occasion to stop having an Instagram account altogether,
I have a blog here, and even (still) another facebook account; besides I never really figured out what to do with Instagram that I couldn’t already do here.
So if you figure out to look here wondering why I have stopped following you on Instagram then you got your answer, it wasn’t about us!
Re: Nah, this sucks…
A fragment in English.
I hesitate to write poetic texts in English as I am not an English speaking native. This fragment ended up in an un-numbered notebook due to a conversation some time ago with a friend from Brooklyn who sort of suggested I should write something in English, maybe.
The experience convinced me that probably I shouldn’t do that.
Later today I did it anyway. Listening to an album by Nala Sinephro and absentminded browsing the works of Elsa & Johanna then, as I cleaned up my room, I stumbled on my discarded off-piste notebook and messed around with it a bit.
The title is due to the fact that I mailed it to myself, corrected something, then replied, still agreeing that it most likely sucked.
However I think the title is nice, well, you know, so…
Music I listened to: Space 1.8, Nala Sinephro , Warp Records WARP324.
(Note that this is not an opinion on Nala Sinephro’s music — I totally love Nala Sinephro., She has her heart in her music… It is absolutely wonderful what she and the other musicians on that recording have created so the title below is about my writing reflection as described …)
Re: Nah, this sucks…
Oh yes I know
Why are you saying that?
I don’t know
But you just said, you know?
I know
Those were the moments
when wine drunk me
Now there is nowhere to turn
as even nothing has been taken
What to remember what to keep
if there is none to remember it for?
I’m not that poor
yet
I can make another tea
throw the rest out
we can squeeze Earth
a bit more
won’t be room for all of us
but those remaining would
have global heating and
forever float in pink hot fudge
polystyrene foam
everywhere
happy bubbles
no need to buy
rubber ducks
we can go
to the beach
and have a swim
among all of them
in space
the oceans
giant vaginas and penis fish
chasing love
in lukewarm caffè latte dosed
with plastic pellets
manga
creatures
mystical
Look!
I know that one they
said it had talent
could be a star
failed spectacularly
imploded to
black holes
the rap music
beyond horizons of events
dancing
words
stillness
a palace of space
is turning turning
turning
blue
5 ways to get you out of bed in 10 seconds or less!
Struggling to get up early – before 1, or at least 4…
No, not A.M. – P.M,. like in the afternoon. I decided to try my hand on making a list, on that – how to get you out of bed.
Music I listened to: Anatomy Of A Murder, Duke Ellington. Columbia Records 1959 CS8166
1. Sleep rough during winter outside a nightclub at sunrise to unleash the drunken agonized young men who didn’t get any that night. They will kick you in the face and send you off running, wide awake, ready to work as a social media content moderator.
2. Develop a suitable addiction so that craving – this your most accountable partner – can manifest and wake you up at the darkest hour, just before dawn, to work your rock ‘n roll moves, twist and jerk until you can get your hit and slide off surfing to work as a social media content moderator.
3. Move to a country bordering on you-know-what and you’ll be woken up by rocket fire or shady characters rummaging your living room for teacups to fill with radioactive substances, doorknobs to smear with nerve toxins, or children to viciously torture for a splash in the media. Wide awake, terrified, in shock, and perfectly alert, you’ll rush screaming to your job as a social media content moderator.
4. If you have arthritis in your spine, go to a coffee shop in a major city and strike up conversation with a 30-something mentioning meditation and they will immediately say “You should try Yoga!”. Get that info and try those poses just before you go to bed. Then you’ll be sure to wake up before the devil itself in excruciating pain, just able to crawl across your cold (easy to clean) dirty tiled stone floor to reach your emergency stash of ultra-strong painkillers stored from your last trip to surgery, eat them raw in cold sweat, chew on dust, and find yourself wide awake, head spinning on a needle, ready to dash off to work as a social media content moderator.
5. You’ll be fired, then called back to work for some lunatic who runs a site called Twat, Twatter, Tit – or whatever, allowing you to destroy the planet by trolling unstable masses of immature maniacs. You won’t be allowed to sleep while working on the collective suicide of humanity, so there’s no need to wake up, or—for that matter—see any urgency in getting to work, ever again, as a social media content moderator.
