Frygtindgydende afslutning
skriver et kapitel til
udsætter at begynde igen
fortsætter om ikke andet
de forkerte veje, med fokus
kører af sporet
gennem krat, og hæk, ud i
et uigennemskueligt konsekvent
kaos
at rydde op i stranden
finde hvert sandkorns
bjergmassiv, lime det sammen
igen, og
sige undskyld, lave en
tavle
en forklaring på engelsk, og
kinesisk
polere solen, fjerne pletter
malplacerede huller i himlen
feje faldne engle op
fjer alle vegne
lime bladene på træerne, igen
det er forår!
Vi skubber prammen bort fra rampen kigger længere væk mod horisonten under himlen i forenklet perspektiv at være eller ikke?
Beslutningsløs at gå med faste skridt store fagter slag i luften og rundt omkring væk tilbage og videre gennem det og i det hele taget at nå frem aldrig lige nu men i dag? Og igår? Glemmer vi!
Med uforrettet sag dette vi kan efterlade fordi vi kan lade planker og snoreværk splintres historiens tragedie åben for fortolkning det der virkelig skete skete det virkeligt sådant?
Og betyder det noget om det gjorde? For os? Nu?
Når alt gør ondt og der ikke er plads til forbedring?
Kun erosion?
Er tiden da eneste håb?
At den går?
Støvet?
At det er?
Den damp der driver skygger og dit ansigt drypper af harmoni lægges foldes sirlig arrangeret dråber perler livets væske samles om kondensering et ocean af frygtindgydende dybde svæver over hånden en tåre tørres bort og med den hverdagens katastrofer: -at det regner -at alt er lukket -at der ikke er flere vingummibamser 🧸
Fragment from my notebook 8. Proto-poems (prototypes for a poetry.)
English translation, et français, below Danish.
Dansk
“… Dette der går forkert men i det mindste: Går?
Og så alle dem der bare er i vejen Det at de går istykker
Er skrøbelige revner splintres fragmenteres ved mindste anstrengelse trædes ned slæbes og skubbes ud over asfalten ned mellem huller på tværs af mælkebøtter over bump og gennem damp af dårlig smag …
En tåge driver
Jeg regner den ud forkert men regner med kugleramme af ubestemmelig alder … ”
Uredigeret fragment side 84 – 85, notesbog 8
English:
“… That what goes the wrong way but at least: Goes?
And then all those being in the way This that they break down
Are fragile cracks splinter and fragment at the slightest effort are stepped on, dragged and pushed over the tarmac down between potholes across dandelions over bumps and through a vapour of bad taste …
A fog drifts
I calculate wrong but reckon with an abacus of indeterminate age … “
Unedited fragment page 84 – 85, notebook 8
Français :
“… Voilà ce qui va nul part mais au moins : Va ?
Et puis tous ceux qui se mettent en travers du chemin Le fait qu’ils se brisent
Sont fragiles les fissures éclatent et se fragmentent au moindre effort sont piétinées, traînées et poussées sur le macadam entre les nids-de-poule sur les pissenlits sur les bosses et à travers des vapeurs de mauvais goût…
Un brouillard dérive
Je calcule mal mais je compte avec un boulier d’un âge indéterminé … “
På en måde ved disse overvejelser til tiden eller inden før eftertanken komplicerer plantes 12 der glemmes lades bag i revner på denne måde fra dette overladte fra tiden det (og før) eftertænksomme at have kompliceret alt dette som bare fortsatte væltede over tomme fantasier med malplacerede prinser og prinsesser uden sigte fra sådanne måder vaner og traditioner forhistorisk overladt tanker tænkt i værkhøjde med litterær kompleksitet opstod projekter biblioteker passioner kulturer kuratorer armeret med kanon og stealth signifikans subtilt årtusind på årtusind monument over monument henkastede skygger dækkede grave dynger af gamle ben fra glemt tortur bortfejet strid ”Vi, os der kommer efter må videre! Vi kan ikke rumme alle tiders konger Jeres evige død og dread. Og dette uanset antal sten dynget op over eders støv!” Statement Kurt råbte ubarberet i megafon talte i tunger skrev med negle desperat kradsede runer i sten om revolution at der endelig skete noget vågne med duften af brændte bildæk svulmende hjerter protest koncept fastelavn med tåregas forbistret urkraft ordets grundfjeld fragmenteres katastrofal retrospektion splintrende refleksion fanger glimt af sol smadret rude krystallinsk regn højkomprimeret fantasi containere proppet til randen med kaninfutter raketfart må straks dukke sig de nedfaldne dumme bemærkninger alt er i vejen ikke en tanke kan få udsyn og tænke klart falmet reklame plakat afrevet fraktureret smil udsigt over vinmark desakreret blottet beton sneakers ildelugtende vision må vende blikket bort haste afsted med begge intet kommer til tiden alt er vildfarent tabt for eftertiden faldet på plads et smukt spild efterladt til senere samlet op uforvaret revnet femten skridt længere denne bunke skrammel med særlig effekt lægges til side til senere horisonten flænges af neonlys containertrafik ledes med blindestok gennem farligt farvand orkestret stemmer med nye strenge måske er det bedre de er digitale og bliver ikke slidt en gade graves op alt det rod der levedes flår det op i nærafmagt kontinental plader smeltes planetarisk remix prøver at holde fast i en ende dette at bevare noget ultimativt det uerstattelige værket ikke at glemme dette det skabte mesterværket ser med rædsel det Sixtinske kapel hele den Eurasiske plade synke knuses presses under kontinentalsokkel selv Marie Antoinettes tekop kranie og ynglings sko knuses imploderes omsmeltes med alt inklusive vitriner og museale forklaringer på engelsk og kinesisk til magma hedt ejakulat af Hekla Fjeld til nye eventyr eksploderet gassky silkebånd til overs noget ligger og flyder det hun glemte uforglemmelig nat under månens segl kvindes duft kærtegn vinden i hendes hår dagene de er Jeres men natten den er min at vende tilbage til den på tværs af alt det hele dette regnen bragte med der havnede i hegnet under havens vildtvoksende alle frugttræer damper drypper mine erindringers vildfarelse morgendis overmalet tagget af panik anfald disse momenter hvor intet hjælper at vende tilbage disse nætter mod strømmen at lade tidens pil rotere i elve dimensioner forvirring herske og idet en time sætter sig på tværs alt er blokeret lige med et kukkerurerne vælter med pip og kvæk over horisonten til intethed uendelig tid til intet at udrette grib dagen! At nå et liv her straks inden planøkonomisk katastrofe ungt dynamisk team hvidglødende initiativ under vildledelse atter rammer på ny skyller alle bort tidens flod med skrig og skrål ret-vis forargelse de druknenes de levendes padlen skovlen dampere diesel maskine kæmper mod det uafvendelige at holde lys i den sidste arkitektlampe før deadline på Nielsens tegnestue firkantet supersonisk stress og alt det jeg slettede! Midtliv katastrofe brændt sommerhus druk dyt bitch litterært hærværk blæk driver drypper sort hjerteblod under tågen ubestemt stof intet resterer.
Der hvorfra det kom den vinkel fra hvilken det vedrørende faldt er belagt med alletiders mellemrum disede morgendage vægelsind og lunken kaffe.
Pludselig modernitet med transversal rytme brager igennem blandt flygtige unge mennesker i kosmiske gummisko locked-in illumineret flimmerfon endless scrolls med bøjet nakke integreret apatisk erosion opslugt verdens-alt gentaget digitalt loop slidt overflade spændingshovedpine støv kaos og blah blah blah.
Det vælter rundt.
Alt er blot med anyway igen anyway igen anyway igen anyway igen anyway igen anyway igen anyway igen.
Gennembruddet uanstændigt i vejen der navigeres i diffus emotion med labyrintisk forbistring ikke det du siger ikke engang en sang eller en handling alt det usagte uafgjort men i vejen kryptisk vildledelse i vejen i vejen tag min hånd men kun den i vejen i vejen i vejen.
Fragment?
Glemt?
Det tæller det digitaliserede liv nul eller netop! Vis mig kortet over territoriet der hvor din gestalt er trianguleret opmålt med sekstant som det konkrete der vises reelt i shows det følte denne porno dit messingkompas til hvalfangst emo-strip nord nord vest magnetisk abstraktion nevermind med hvad mod hvad hvorfor og bagefter? So what udenfor interesse de glemte ord samlet op af poeter genbrugt sprog emballage romantiske floskler reaktualiseret som pink plast fabrik n’importe qoui ligger i en bunke og flyder.
Og din kærlighed er i vejen alt dette den vil og skal til og fordi og vil forstå og blive forstået være i fokus relevant være til eksistere! Og vil ikke glemmes vil ikke lægges til side eller lades bag i støvet blandt historien om det hele. Blankslidt af rastløs murren hænger det ved opflammes igen og igen med håret strittende i alle retninger gamle håndtasker der engang var smarte fabulerende hænder gestikulerende hovedrysten det er ikke normalt det er ikke normalt det er ikke normalt forladt med uafsluttet nag det er ikke normalt intet sted at anbringe kan ikke slippe c’est pas normal c’est pas normal et helt lands ånd c’est pas normal vrider hænderne til knoglerne de splintres det der engang var vender tilbage til den dag de somre det år den tid der nu er væk.
Efter en tid
rammer en sangfugl plet
Hvis man er heldig
bliver man
melodisk transporteret
Ravnen har arbejdet
længe
på det
En dag
kom
Pharoah Sanders
opdagede raw sound
pure love
Det var umagen værd
Thank you
Pharoah thank you
Universal
Cosmic
Love is everywhere
love is
love
everywhere Pharoah
transcended
(Journey to …)
one
Splintret erindring samler resterne op diskret tilbagelænet med violiner i karantæne hvad nytter en banjo i denne situation efterårsstorme sender alt videre til bage til ny begyndelse noget dette at tale om der skal leves må leves at der ikke er mere at vente på selv i de endeløse øjeblikke hvor alle venter på næste side i dirigentens partitur tæppet trækkes væk for eller til afslører alt det velkendte i ny fortolkning « åh nej » vi må udbryde vi må bryde ud være til være med komme til festen finde frem til pindemadderne det der skal til?
Midterdelen af bølgen står med ét firkantet i geometrisk afmagt og balancerer cirklens kvadratur mod surfets uanstændige kurve protesten frakturérer det elegante swung tonsvis af salt vand vibrerer kortvarigt og brækker da i tusind stumper ud over det hele intet ingen intet-som-helst ved længere hvor dét er hvordan dét endte at komme tilbage til dét vægtløsheden kan kun være en drøm ikke at den ikke skal søges igen men da og altid kun fremad næste den næste bølge for denne er definitivt væk
Blå væske blokeret bag barriere sort olieret vand flydende labyrint mellem fragmenteret poesi håbløst eksperiment indsmurt i massiv tjære revnede plastikspande rejser næbet og flakser afmægtigt med vingestumper bevæget smerte desperat vilje til reproduktion til sidste øjeblik dog forsøge kæmpe sig fri og atter svæve galden det grønne måske gullige sprøjter ud af næb koger i indvolde snart den sidste plastprop det sidste skruelåg fra diet coke skal lukke sylten på endnu denne garbagepatch citizen tragisk havfugl styrtet digter druknet drøm
Og måske lever verden i tiltro hensigtsmæssig vandrer skuer mod fjerne bjerge de er der stadig stadig væk i vejen for udsigten deraf ansigtets bekymrede træk tiltro til at næste runde giver bonus at trods sneklædte tinder da kan man fortsat finde parkeringsplads til køretøjer hensigtsmæssige tiltag at køre rockmusik ud over det hele så de da kan forstå det troen på nyfalden sne at den rent faktisk faldt med et brag i nattens fløjl nogle vil vantro hævde at den svævede at den dækkede for fantastisk udsigt arkitekttegnet beton omend kun forbigående tiltro til at det grå findes de grå eminencer spurvene tunge regnmættede skyer bjergmassiv salt vinterbølge strid kuling himmel og hav i et vind trækker hvidt skum i strimer iskoldt salt vand slår ansigtet hånden mod ansigtet det slår hårdt kutters levende væsen fødderne følelsen balancen må holde i riggen heldigvis kun kortvarigt det varer ikke ved trods det hensigtsmæssige er noget flammende rødt Solen: Blændende hvid Natten: Sort havnen flaprende klaprende urolig men dog stille og nogenlunde vandret
I nat er tankerne tomme hvert bæger af disse der engang til randen fyldtes er væltet ud over hvide duge som blodrus og benovet rødmen spredt til sidste dråbe er hvert inspirerede krigsråb for alle vinde og til alle tider splittet mod alle verdens hjørner blot en snurrende summen kan svagt anes i aftenskumringens dis et hjul spinder et sted omsonst i tomgang.
Det er forsvundet det er ikke til at finde det er faktisk helt væk og intetsteds ligger hvor der skulle omend det er alle steds nærværende ved sit blotte fravær det er væk at det ér væk er nu det der ér om det det var at var og nu ikke længere ér er det hul den kavitet hvornedi vores vildeste fantasi siver og gyser af undren over hullets manglens det fraværendes nærvær i vores sinds uransagelige obsessioner.
Note: Der er ingen tastefejl. Det kan kræve lidt tålmod at få det vendt rigtigt i hovedet, fundet implicitte indskudte sætninger, eller andre undladelser.
