Proto digte – side 102 notesbog 8 – Med uforrettet sag

Vi skubber prammen
bort
fra rampen
kigger
længere væk
mod horisonten
under himlen
i forenklet perspektiv
at være eller
ikke?

Beslutningsløs at gå
med faste skridt
store fagter
slag i luften
og rundt omkring
væk tilbage
og videre
gennem det
og i det hele taget
at nå frem
aldrig lige nu
men i dag?
Og igår?
Glemmer vi!

Med uforrettet sag
dette vi kan
efterlade
fordi vi kan
lade planker og
snoreværk splintres
historiens tragedie
åben for fortolkning
det der virkelig skete
skete det virkeligt
sådant?

Og betyder det noget
om det gjorde?
For os?
Nu?

Når alt gør ondt
og der ikke er plads
til forbedring?

Kun erosion?

Er tiden da eneste håb?

At den går?

Støvet?

At det er?

Den damp der driver
skygger og
dit ansigt drypper
af harmoni
lægges foldes
sirlig arrangeret
dråber perler
livets væske
samles om
kondensering
et ocean
af frygtindgydende dybde
svæver
over hånden
en tåre tørres
bort
og med den
hverdagens katastrofer:
-at det regner
-at alt er lukket
-at der ikke er flere
vingummibamser.

Proto digte – side 95 notesbog 8 – Venter

Det er allerede
netop i disse
timer
således som
hastigt passerede
skygger
symptomfrit anfald
kastet af hesten
uden elegance
at grebet det strammes
og barken flåes af
den flåes af
stammen
rives i sky af splint
en duft af fugtigt habitat
spreder sig
et liv slynges
akrobatisk fra
gren mod gren
de nye eventyr
at nye eventyr
at de nye eventyr
og de gamle har vi glemt
at de endte i græsk tragedie
og gik bort i skam

Venter

Vi venter

Vi lader det

ligge

skifter tempo
og skifter tempo
så gearene de splintres
de splintres
metal og granit slynges
mod horisonten
og solens sidste stråler
i krystal
fejer
i byger
af regn
fejer
med brede penselstrøg
torve af vand
over oceanets canvas
af hvalgrå vinter

Tanken står stille
og glemmer

… (2 april 2024 kl. 04:24 — Hotel La Louisiane, Paris)

English:

It is already
just in these
hours
such as
hastily passed
shadows
symptom-free seizure
thrown from the horse
without elegance
that the grip it tightens
and the bark is peeled off
it is peeled off
the trunk
torn in cloud of splint
a scent of damp habitat
spreads
a life is flung
acrobatically from
branch against branch
the new adventures
that new adventures
that the new adventures
and the old ones we have forgotten
that they ended in Greek tragedy
and passed away in shame.

Waiting

We wait

We leave it

leave it

change pace
and change pace
so the gears they shatter
they shatter
metal and granite are hurled
towards the horizon
and the sun’s last rays
in crystal
sweep
in showers
of rain
sweeping
with broad brush strokes
peat of water
over the ocean’s canvas
of whale grey winter

The mind stands still
and forgets

… (2 April 2024 at 04:24 – Hotel La Louisiane, Paris)

Français :

C’est déjà
juste dans ces
heures
telles que
passées à la hâte
ombres
crise sans symptôme
jeté du cheval
sans élégance
que la prise se resserre
et l’écorce se détache
il se détache
le tronc
déchiré dans nuage d’échard
une odeur d’habitat humide
se répand
une vie est projetée
acrobatiquement de
de branche contre branche
les nouvelles aventures
que de nouvelles aventures
que les nouvelles aventures
et les anciennes nous avons oubliées
qu’elles se sont terminées en tragédie grecque
et qu’elles se sont éteintes dans la honte.

L’attente

Nous attendons

Nous le laissons

on le laisse

changeons de rythme
et changeons de rythme
pour que les engrenages se brisent
ils éclatent
le métal et le granit sont projetés
vers l’horizon
et les derniers rayons du soleil
en cristal
balaient
en averses
de pluie
balayant
à grands coups de pinceau
tourbe d’eau
sur la toile de l’océan
de l’hiver gris baleine

L’esprit s’arrête
et oublie

… (2 avril 2024 à 04:24 – Hôtel La Louisiane, Paris)

Laptop stolen no computer 🫤👀

It is a bit of a hassle to update and edit my site and blog (with my phone!) ever since my place got robbed and I lost my laptop.

If you would like to donate one it’s welcome 🤗 Mail here : https://nyvang.com/pose

Otherwise I have to wait a bit before I can proceed with more elaborate revisions and ideas, and, not least, write my scores and move on with productions! ⛑️🎶📽️🎬🎛️💥🥹

💜 Michael

Proto digte – side 84 – 85 notesbog 8 – Damp af dårlig smag

Fragment from my notebook 8. Proto-poems (prototypes for a poetry.)

English translation, et français, below Danish.

Dansk

“… Dette der går forkert
men i det mindste: Går?

Og så alle dem der
bare er i vejen
Det at de
går istykker

Er skrøbelige
revner splintres fragmenteres
ved mindste anstrengelse
trædes ned slæbes og skubbes
ud over asfalten
ned mellem huller på tværs af
mælkebøtter over bump og gennem
damp af dårlig smag …

En tåge driver

Jeg regner
den ud
forkert
men regner med kugleramme
af ubestemmelig
alder … ”

Uredigeret fragment side 84 – 85, notesbog 8

English:

“… That what goes the wrong way
but at least: Goes?

And then all those
being in the way
This that they
break down

Are fragile
cracks splinter and fragment
at the slightest effort
are stepped on, dragged and pushed
over the tarmac
down between potholes across
dandelions over bumps and through
a vapour of bad taste …

A fog drifts

I calculate
wrong
but reckon with an abacus
of indeterminate
age … “

Unedited fragment page 84 – 85, notebook 8

Français :

“… Voilà ce qui va nul part
mais au moins : Va ?

Et puis tous ceux qui
se mettent en travers du chemin
Le fait qu’ils
se brisent

Sont fragiles
les fissures éclatent et se fragmentent
au moindre effort
sont piétinées, traînées et poussées
sur le macadam
entre les nids-de-poule sur
les pissenlits sur les bosses et à travers
des vapeurs de mauvais goût…

Un brouillard dérive

Je calcule
mal
mais je compte avec un boulier
d’un âge indéterminé … “

Fragment non édité page 84 – 85, cahier 8

No Standard Assembly – In your dreams

To some, saying Happy New Year!!! before the first of January is a bad bad thing. I tend to forget that (with dire consequences, not as bad luck, but by startled reactions from friends!). This year I cautiously dodged this by wishing in advance a Happy New There instead … well, anyway, now it is safe : Happy New Year, yeaahh !!! to everyone (and … still in advance Happy New There!!! to the ones observant of the Chinese New Year). Anyway, this is the actual news: Concerts In your dreams:

Responsive image

Look at the Moon

Midnight, seven days ago, the Moon … time passes … should you look at it now, from where you are, as I would here … from where I am … then we would be looking at it, together … #foryou ✌️⭐🌱😊 @michaelnyvang

Music I listened to: ”What Are You Doing The Rest Of Your Life” — 1970 UMG Recordings Inc. — 1970 – 71 — Album: “From left to right” — Bill Evans.

Det fortabte digt

Det der ikke blev skrevet

At det skulle være begyndt: ”Nogle gange tænker jeg, at når jeg lukker øjnene, kan jeg ikke se noget. Og at jeg alligevel kan se med lukkede øjne: at min stol står derovre, at al ting er på sin plads.

Hvis jeg vender mig i sengen, så mit hovede er i fodenden, og skulle jeg et øjeblik slumre hen, for derved at glemme, at jeg var omvendt: så ville alting stå forkert.”

At jeg ikke kan læse hvordan det vil slutte

Alt det der ikke blev skrevet, som ikke skulle udvikles, og ingen form fandt, intet ført hen, eller konkluderet og afrundet: ikke pointeret

Dette at det i morgen ikke blot er glemt, men aldrig har været husket, af nogen, for noget, eller fordi

Der skulle måske ikke stå ”stol”?

End ikke jeg ville vide hvad jeg tænkte på. Eller hvordan det skulle slutte, for at slutte rigtigt. Og ikke med en fejl, eller et komma,

Le poème perdu (version française)

Ce qui n’a pas été écrit

Qu’il aurait dû commencer : “Parfois, je me dis que quand je ferme mes yeux, je ne vois plus rien. Et que je vois quand même avec les yeux fermés : que ma chaise est par là, que tout est à sa place.

Si je me tourne dans ma couche de façon à ce que ma tête soit au pied du lit, si je m’assoupis un instant et que j’oublie que je suis converti, tout sera au mauvais endroit”.

Que je ne peux pas lire comment cela va se terminer

Tout ce qui n’a pas été écrit, qui ne devait pas être développé, qui n’a pas trouvé de forme, qui n’a pas abouti, qui n’a pas été conclu, qui n’a pas été complété, qui n’a pas été mis en valeur.

Que demain, non seulement on l’oubliera, mais on ne s’en souviendra jamais, de personne, pour rien, ou parce que…

Peut-être cela ne devrait-il pas être écrit “chaise” ?

Même moi, je ne saurais pas à quoi je pensais. Ou comment cela devrait se terminer, pour bien se terminer. Et pas avec une erreur ou une virgule,

The lost poem (English version)

What was not written

That it should have begun: “Sometimes I think that when I close my eyes, I cannot see anything. And that I can still see with my eyes closed: that my chair is over there, that everything is in its place.

If I turn round in bed so that my head is at the bottom end, and if I were to doze off for a moment and forget that I was converted, then everything would be in the wrong place.”

That I cannot read how it will end

All that was not written, that was not to be developed, and found no form, nothing led to, or concluded and rounded off: not emphasised

That tomorrow it will not only be forgotten, but will never have been remembered, by anyone, for anything, or because

Maybe it shouldn’t say “chair”?

Even I wouldn’t know what I was thinking. Or how it should end, to end right. And not with a mistake or a comma,

Secured By miniOrange