Poetry

Proto digte – side 102 notesbog 8 – Med uforrettet sag

Vi skubber prammen
bort
fra rampen
kigger
længere væk
mod horisonten
under himlen
i forenklet perspektiv
at være eller
ikke?

Beslutningsløs at gå
med faste skridt
store fagter
slag i luften
og rundt omkring
væk tilbage
og videre
gennem det
og i det hele taget
at nå frem
aldrig lige nu
men i dag?
Og igår?
Glemmer vi!

Med uforrettet sag
dette vi kan
efterlade
fordi vi kan
lade planker og
snoreværk splintres
historiens tragedie
åben for fortolkning
det der virkelig skete
skete det virkeligt
sådant?

Og betyder det noget
om det gjorde?
For os?
Nu?

Når alt gør ondt
og der ikke er plads
til forbedring?

Kun erosion?

Er tiden da eneste håb?

At den går?

Støvet?

At det er?

Den damp der driver
skygger og
dit ansigt drypper
af harmoni
lægges foldes
sirlig arrangeret
dråber perler
livets væske
samles om
kondensering
et ocean
af frygtindgydende dybde
svæver
over hånden
en tåre tørres
bort
og med den
hverdagens katastrofer:
-at det regner
-at alt er lukket
-at der ikke er flere
vingummibamser.

Proto digte – side 95 notesbog 8 – Venter

Det er allerede
netop i disse
timer
således som
hastigt passerede
skygger
symptomfrit anfald
kastet af hesten
uden elegance
at grebet det strammes
og barken flåes af
den flåes af
stammen
rives i sky af splint
en duft af fugtigt habitat
spreder sig
et liv slynges
akrobatisk fra
gren mod gren
de nye eventyr
at nye eventyr
at de nye eventyr
og de gamle har vi glemt
at de endte i græsk tragedie
og gik bort i skam

Venter

Vi venter

Vi lader det

ligge

skifter tempo
og skifter tempo
så gearene de splintres
de splintres
metal og granit slynges
mod horisonten
og solens sidste stråler
i krystal
fejer
i byger
af regn
fejer
med brede penselstrøg
torve af vand
over oceanets canvas
af hvalgrå vinter

Tanken står stille
og glemmer

… (2 april 2024 kl. 04:24 — Hotel La Louisiane, Paris)

English:

It is already
just in these
hours
such as
hastily passed
shadows
symptom-free seizure
thrown from the horse
without elegance
that the grip it tightens
and the bark is peeled off
it is peeled off
the trunk
torn in cloud of splint
a scent of damp habitat
spreads
a life is flung
acrobatically from
branch against branch
the new adventures
that new adventures
that the new adventures
and the old ones we have forgotten
that they ended in Greek tragedy
and passed away in shame.

Waiting

We wait

We leave it

leave it

change pace
and change pace
so the gears they shatter
they shatter
metal and granite are hurled
towards the horizon
and the sun’s last rays
in crystal
sweep
in showers
of rain
sweeping
with broad brush strokes
peat of water
over the ocean’s canvas
of whale grey winter

The mind stands still
and forgets

… (2 April 2024 at 04:24 – Hotel La Louisiane, Paris)

Français :

C’est déjà
juste dans ces
heures
telles que
passées à la hâte
ombres
crise sans symptôme
jeté du cheval
sans élégance
que la prise se resserre
et l’écorce se détache
il se détache
le tronc
déchiré dans nuage d’échard
une odeur d’habitat humide
se répand
une vie est projetée
acrobatiquement de
de branche contre branche
les nouvelles aventures
que de nouvelles aventures
que les nouvelles aventures
et les anciennes nous avons oubliées
qu’elles se sont terminées en tragédie grecque
et qu’elles se sont éteintes dans la honte.

L’attente

Nous attendons

Nous le laissons

on le laisse

changeons de rythme
et changeons de rythme
pour que les engrenages se brisent
ils éclatent
le métal et le granit sont projetés
vers l’horizon
et les derniers rayons du soleil
en cristal
balaient
en averses
de pluie
balayant
à grands coups de pinceau
tourbe d’eau
sur la toile de l’océan
de l’hiver gris baleine

L’esprit s’arrête
et oublie

… (2 avril 2024 à 04:24 – Hôtel La Louisiane, Paris)

Proto digte – side 84 – 85 notesbog 8 – Damp af dårlig smag

Fragment from my notebook 8. Proto-poems (prototypes for a poetry.)

English translation, et français, below Danish.

Dansk

“… Dette der går forkert
men i det mindste: Går?

Og så alle dem der
bare er i vejen
Det at de
går istykker

Er skrøbelige
revner splintres fragmenteres
ved mindste anstrengelse
trædes ned slæbes og skubbes
ud over asfalten
ned mellem huller på tværs af
mælkebøtter over bump og gennem
damp af dårlig smag …

En tåge driver

Jeg regner
den ud
forkert
men regner med kugleramme
af ubestemmelig
alder … ”

Uredigeret fragment side 84 – 85, notesbog 8

English:

“… That what goes the wrong way
but at least: Goes?

And then all those
being in the way
This that they
break down

Are fragile
cracks splinter and fragment
at the slightest effort
are stepped on, dragged and pushed
over the tarmac
down between potholes across
dandelions over bumps and through
a vapour of bad taste …

A fog drifts

I calculate
wrong
but reckon with an abacus
of indeterminate
age … “

Unedited fragment page 84 – 85, notebook 8

Français :

“… Voilà ce qui va nul part
mais au moins : Va ?

Et puis tous ceux qui
se mettent en travers du chemin
Le fait qu’ils
se brisent

Sont fragiles
les fissures éclatent et se fragmentent
au moindre effort
sont piétinées, traînées et poussées
sur le macadam
entre les nids-de-poule sur
les pissenlits sur les bosses et à travers
des vapeurs de mauvais goût…

Un brouillard dérive

Je calcule
mal
mais je compte avec un boulier
d’un âge indéterminé … “

Fragment non édité page 84 – 85, cahier 8

Proto digte – side 30 – 36 notesbog 8 – Der plantes 12

På en måde ved disse overvejelser
til tiden eller inden
før eftertanken komplicerer
plantes 12 der glemmes
lades bag
i revner
på denne måde fra dette overladte
fra tiden det
(og før)
eftertænksomme at have
kompliceret
alt dette som bare fortsatte væltede
over tomme fantasier med
malplacerede prinser og prinsesser
uden sigte
fra sådanne måder vaner og traditioner
forhistorisk overladt
tanker tænkt i værkhøjde med litterær
kompleksitet
opstod projekter biblioteker passioner
kulturer kuratorer armeret med kanon
og stealth signifikans
subtilt årtusind på årtusind
monument over monument
henkastede skygger
dækkede grave
dynger af gamle ben
fra glemt tortur
bortfejet strid
”Vi, os der kommer efter
må videre! Vi kan ikke rumme
alle tiders konger
Jeres evige død og dread. Og dette
uanset antal sten dynget op over eders støv!”
Statement Kurt råbte ubarberet i megafon
talte i tunger
skrev med negle
desperat
kradsede runer i sten
om revolution
at der endelig skete noget
vågne med duften af brændte bildæk
svulmende hjerter
protest
koncept
fastelavn med tåregas
forbistret urkraft
ordets grundfjeld fragmenteres
katastrofal retrospektion
splintrende
refleksion fanger glimt af sol
smadret rude krystallinsk regn
højkomprimeret fantasi
containere proppet til randen med kaninfutter
raketfart må straks dukke sig
de nedfaldne dumme bemærkninger
alt er i vejen
ikke en tanke kan få udsyn
og tænke klart
falmet reklame plakat afrevet
fraktureret smil
udsigt over vinmark desakreret
blottet beton sneakers
ildelugtende vision
må vende blikket bort
haste afsted med begge
intet kommer til tiden
alt er vildfarent
tabt for eftertiden
faldet på plads
et smukt spild
efterladt til senere
samlet op uforvaret revnet
femten skridt længere
denne bunke skrammel
med særlig effekt
lægges til side
til senere
horisonten flænges af neonlys
containertrafik ledes med blindestok
gennem farligt farvand
orkestret stemmer med nye strenge
måske er det bedre
de er digitale og bliver ikke slidt
en gade graves op
alt det rod der levedes
flår det op i nærafmagt
kontinental plader smeltes
planetarisk remix prøver at holde fast
i en ende
dette
at bevare noget
ultimativt
det uerstattelige
værket ikke at glemme
dette det skabte
mesterværket
ser med rædsel det
Sixtinske kapel
hele den Eurasiske plade
synke knuses presses under
kontinentalsokkel
selv Marie Antoinettes tekop kranie og
ynglings sko
knuses imploderes omsmeltes med alt
inklusive
vitriner og museale forklaringer på engelsk og kinesisk
til magma hedt ejakulat af Hekla Fjeld til
nye eventyr
eksploderet gassky
silkebånd
til overs
noget ligger og flyder
det hun glemte
uforglemmelig nat
under månens segl
kvindes duft
kærtegn
vinden i hendes hår
dagene de er Jeres
men natten
den er min
at vende tilbage til den
på tværs af alt
det hele
dette regnen bragte med
der havnede i hegnet
under havens vildtvoksende
alle frugttræer
damper drypper
mine erindringers vildfarelse
morgendis
overmalet tagget af panik
anfald
disse momenter hvor intet
hjælper
at vende tilbage
disse nætter
mod strømmen
at lade tidens pil rotere
i elve dimensioner
forvirring herske
og idet en time sætter sig på tværs
alt er blokeret
lige med et
kukkerurerne vælter med pip og kvæk
over horisonten til intethed
uendelig tid
til intet at udrette
grib dagen!
At nå et liv
her straks
inden planøkonomisk katastrofe
ungt dynamisk team
hvidglødende initiativ
under vildledelse
atter rammer
på ny skyller
alle bort
tidens flod
med skrig og skrål
ret-vis forargelse
de druknenes
de levendes
padlen skovlen
dampere
diesel maskine
kæmper mod
det uafvendelige
at holde lys i den sidste
arkitektlampe
før deadline
på Nielsens tegnestue
firkantet supersonisk stress
og alt det jeg slettede!
Midtliv katastrofe
brændt sommerhus druk dyt bitch litterært
hærværk
blæk driver
drypper
sort hjerteblod
under tågen
ubestemt stof intet
resterer.

Proto digte – side 1-4 notesbog 8 – Pink plast fabrik

Der hvorfra det kom
den vinkel
fra hvilken
det vedrørende
faldt
er belagt med
alletiders mellemrum
disede morgendage
vægelsind og
lunken kaffe.

Pludselig modernitet
med transversal rytme
brager igennem
blandt flygtige
unge mennesker
i kosmiske gummisko
locked-in illumineret
flimmerfon
endless scrolls
med bøjet nakke
integreret apatisk erosion
opslugt verdens-alt
gentaget digitalt loop
slidt overflade
spændingshovedpine
støv kaos og
blah blah blah.

Det vælter rundt.

Alt er blot med
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen.

Gennembruddet uanstændigt
i vejen
der navigeres i diffus emotion
med labyrintisk forbistring
ikke det du siger
ikke engang en sang
eller en handling
alt det usagte uafgjort men
i vejen
kryptisk vildledelse
i vejen
i vejen
tag min hånd
men kun den
i vejen
i vejen
i vejen.

Fragment?

Glemt?

Det tæller
det digitaliserede liv
nul eller netop!
Vis mig kortet
over territoriet
der hvor din gestalt
er trianguleret
opmålt med sekstant
som det konkrete
der vises
reelt i shows
det følte
denne porno
dit messingkompas til hvalfangst
emo-strip nord nord vest
magnetisk abstraktion
nevermind
med hvad
mod hvad
hvorfor og
bagefter?
So what
udenfor interesse
de glemte ord
samlet op af poeter
genbrugt sprog
emballage
romantiske floskler
reaktualiseret som
pink plast
fabrik
n’importe qoui
ligger i en bunke
og flyder.

Og din kærlighed er i vejen
alt dette den vil
og skal til
og fordi
og vil forstå
og blive forstået
være i fokus
relevant
være til
eksistere!
Og vil ikke glemmes
vil ikke lægges til side
eller lades bag
i støvet
blandt historien
om det hele.
Blankslidt af rastløs murren
hænger det ved
opflammes igen og igen
med håret strittende i alle retninger
gamle håndtasker
der engang var smarte
fabulerende hænder gestikulerende
hovedrysten
det er ikke normalt
det er ikke normalt
det er ikke normalt
forladt med uafsluttet nag
det er ikke normalt
intet sted at anbringe
kan ikke slippe
c’est pas normal
c’est pas normal
et helt lands ånd
c’est pas normal
vrider hænderne til knoglerne de splintres
det der engang var
vender tilbage til
den dag de
somre det
år den
tid
der nu er
væk.

Kom nu!
Videre!
For Gods sake?!

Re: Nah, this sucks…

A fragment in English.

I hesitate to write poetic texts in English as I am not an English speaking native. This fragment ended up in an un-numbered notebook due to a conversation some time ago with a friend from Brooklyn who sort of suggested I should write something in English, maybe.

The experience convinced me that probably I shouldn’t do that.

Later today I did it anyway. Listening to an album by Nala Sinephro and absentminded browsing the works of Elsa & Johanna then, as I cleaned up my room, I stumbled on my discarded off-piste notebook and messed around with it a bit.

The title is due to the fact that I mailed it to myself, corrected something, then replied, still agreeing that it most likely sucked.

However I think the title is nice, well, you know, so…

Music I listened to: Space 1.8, Nala Sinephro , Warp Records WARP324.

(Note that this is not an opinion on Nala Sinephro’s music — I totally love Nala Sinephro., She has her heart in her music… It is absolutely wonderful what she and the other musicians on that recording have created so the title below is about my writing reflection as described …)

Re: Nah, this sucks…

Oh yes I know
Why are you saying that?
I don’t know
But you just said, you know?
I know

Those were the moments
when wine drunk me

Now there is nowhere to turn
as even nothing has been taken

What to remember what to keep
if there is none to remember it for?

I’m not that poor
yet
I can make another tea
throw the rest out
we can squeeze Earth
a bit more
won’t be room for all of us
but those remaining would
have global heating and
forever float in pink hot fudge
polystyrene foam
everywhere
happy bubbles
no need to buy
rubber ducks
we can go
to the beach
and have a swim
among all of them
in space
the oceans
giant vaginas and penis fish
chasing love
in lukewarm caffè latte dosed
with plastic pellets
manga
creatures
mystical

Look!

I know that one they
said it had talent
could be a star
failed spectacularly
imploded to
black holes
the rap music
beyond horizons of events
dancing
words
stillness
a palace of space
is turning turning
turning

blue

Secured By miniOrange