Poetry

Vi skubber prammen
bort
fra rampen
kigger
længere væk
mod horisonten
under himlen
i forenklet perspektiv
at være eller
ikke?

Beslutningsløs at gå
med faste skridt
store fagter
slag i luften
og rundt omkring
væk tilbage
og videre
gennem det
og i det hele taget
at nå frem
aldrig lige nu
men i dag?
Og igår?
Glemmer vi!

Med uforrettet sag
dette vi kan
efterlade
fordi vi kan
lade planker og
snoreværk splintres
historiens tragedie
åben for fortolkning
det der virkelig skete
skete det virkeligt
sådant?

Og betyder det noget
om det gjorde?
For os?
Nu?

Når alt gør ondt
og der ikke er plads
til forbedring?

Kun erosion?

Er tiden da eneste håb?

At den går?

Støvet?

At det er?

Den damp der driver
skygger og
dit ansigt drypper
af harmoni
lægges foldes
sirlig arrangeret
dråber perler
livets væske
samles om
kondensering
et ocean
af frygtindgydende dybde
svæver
over hånden
en tåre tørres
bort
og med den
hverdagens katastrofer:
-at det regner
-at alt er lukket
-at der ikke er flere
vingummibamser 🧸

På en måde ved disse overvejelser
til tiden eller inden
før eftertanken komplicerer
plantes 12 der glemmes
lades bag
i revner
på denne måde fra dette overladte
fra tiden det
(og før)
eftertænksomme at have
kompliceret
alt dette som bare fortsatte væltede
over tomme fantasier med
malplacerede prinser og prinsesser
uden sigte
fra sådanne måder vaner og traditioner
forhistorisk overladt
tanker tænkt i værkhøjde med litterær
kompleksitet
opstod projekter biblioteker passioner
kulturer kuratorer armeret med kanon
og stealth signifikans
subtilt årtusind på årtusind
monument over monument
henkastede skygger
dækkede grave
dynger af gamle ben
fra glemt tortur
bortfejet strid
”Vi, os der kommer efter
må videre! Vi kan ikke rumme
alle tiders konger
Jeres evige død og dread. Og dette
uanset antal sten dynget op over eders støv!”
Statement Kurt råbte ubarberet i megafon
talte i tunger
skrev med negle
desperat
kradsede runer i sten
om revolution
at der endelig skete noget
vågne med duften af brændte bildæk
svulmende hjerter
protest
koncept
fastelavn med tåregas
forbistret urkraft
ordets grundfjeld fragmenteres
katastrofal retrospektion
splintrende
refleksion fanger glimt af sol
smadret rude krystallinsk regn
højkomprimeret fantasi
containere proppet til randen med kaninfutter
raketfart må straks dukke sig
de nedfaldne dumme bemærkninger
alt er i vejen
ikke en tanke kan få udsyn
og tænke klart
falmet reklame plakat afrevet
fraktureret smil
udsigt over vinmark desakreret
blottet beton sneakers
ildelugtende vision
må vende blikket bort
haste afsted med begge
intet kommer til tiden
alt er vildfarent
tabt for eftertiden
faldet på plads
et smukt spild
efterladt til senere
samlet op uforvaret revnet
femten skridt længere
denne bunke skrammel
med særlig effekt
lægges til side
til senere
horisonten flænges af neonlys
containertrafik ledes med blindestok
gennem farligt farvand
orkestret stemmer med nye strenge
måske er det bedre
de er digitale og bliver ikke slidt
en gade graves op
alt det rod der levedes
flår det op i nærafmagt
kontinental plader smeltes
planetarisk remix prøver at holde fast
i en ende
dette
at bevare noget
ultimativt
det uerstattelige
værket ikke at glemme
dette det skabte
mesterværket
ser med rædsel det
Sixtinske kapel
hele den Eurasiske plade
synke knuses presses under
kontinentalsokkel
selv Marie Antoinettes tekop kranie og
ynglings sko
knuses imploderes omsmeltes med alt
inklusive
vitriner og museale forklaringer på engelsk og kinesisk
til magma hedt ejakulat af Hekla Fjeld til
nye eventyr
eksploderet gassky
silkebånd
til overs
noget ligger og flyder
det hun glemte
uforglemmelig nat
under månens segl
kvindes duft
kærtegn
vinden i hendes hår
dagene de er Jeres
men natten
den er min
at vende tilbage til den
på tværs af alt
det hele
dette regnen bragte med
der havnede i hegnet
under havens vildtvoksende
alle frugttræer
damper drypper
mine erindringers vildfarelse
morgendis
overmalet tagget af panik
anfald
disse momenter hvor intet
hjælper
at vende tilbage
disse nætter
mod strømmen
at lade tidens pil rotere
i elve dimensioner
forvirring herske
og idet en time sætter sig på tværs
alt er blokeret
lige med et
kukkerurerne vælter med pip og kvæk
over horisonten til intethed
uendelig tid
til intet at udrette
grib dagen!
At nå et liv
her straks
inden planøkonomisk katastrofe
ungt dynamisk team
hvidglødende initiativ
under vildledelse
atter rammer
på ny skyller
alle bort
tidens flod
med skrig og skrål
ret-vis forargelse
de druknenes
de levendes
padlen skovlen
dampere
diesel maskine
kæmper mod
det uafvendelige
at holde lys i den sidste
arkitektlampe
før deadline
på Nielsens tegnestue
firkantet supersonisk stress
og alt det jeg slettede!
Midtliv katastrofe
brændt sommerhus druk dyt bitch litterært
hærværk
blæk driver
drypper
sort hjerteblod
under tågen
ubestemt stof intet
resterer.

Der hvorfra det kom
den vinkel
fra hvilken
det vedrørende
faldt
er belagt med
alletiders mellemrum
disede morgendage
vægelsind og
lunken kaffe.

Pludselig modernitet
med transversal rytme
brager igennem
blandt flygtige
unge mennesker
i kosmiske gummisko
locked-in illumineret
flimmerfon
endless scrolls
med bøjet nakke
integreret apatisk erosion
opslugt verdens-alt
gentaget digitalt loop
slidt overflade
spændingshovedpine
støv kaos og
blah blah blah.

Det vælter rundt.

Alt er blot med
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen.

Gennembruddet uanstændigt
i vejen
der navigeres i diffus emotion
med labyrintisk forbistring
ikke det du siger
ikke engang en sang
eller en handling
alt det usagte uafgjort men
i vejen
kryptisk vildledelse
i vejen
i vejen
tag min hånd
men kun den
i vejen
i vejen
i vejen.

Fragment?

Glemt?

Det tæller
det digitaliserede liv
nul eller netop!
Vis mig kortet
over territoriet
der hvor din gestalt
er trianguleret
opmålt med sekstant
som det konkrete
der vises
reelt i shows
det følte
denne porno
dit messingkompas til hvalfangst
emo-strip nord nord vest
magnetisk abstraktion
nevermind
med hvad
mod hvad
hvorfor og
bagefter?
So what
udenfor interesse
de glemte ord
samlet op af poeter
genbrugt sprog
emballage
romantiske floskler
reaktualiseret som
pink plast
fabrik
n’importe qoui
ligger i en bunke
og flyder.

Og din kærlighed er i vejen
alt dette den vil
og skal til
og fordi
og vil forstå
og blive forstået
være i fokus
relevant
være til
eksistere!
Og vil ikke glemmes
vil ikke lægges til side
eller lades bag
i støvet
blandt historien
om det hele.
Blankslidt af rastløs murren
hænger det ved
opflammes igen og igen
med håret strittende i alle retninger
gamle håndtasker
der engang var smarte
fabulerende hænder gestikulerende
hovedrysten
det er ikke normalt
det er ikke normalt
det er ikke normalt
forladt med uafsluttet nag
det er ikke normalt
intet sted at anbringe
kan ikke slippe
c’est pas normal
c’est pas normal
et helt lands ånd
c’est pas normal
vrider hænderne til knoglerne de splintres
det der engang var
vender tilbage til
den dag de
somre det
år den
tid
der nu er
væk.

Kom nu!
Videre!
For Gods sake?!