My card đ±
Det fortabte digt
Det der ikke blev skrevet
At det skulle vĂŠre begyndt: âNogle gange tĂŠnker jeg, at nĂ„r jeg lukker Ăžjnene, kan jeg ikke se noget. Og at jeg alligevel kan se med lukkede Ăžjne: at min stol stĂ„r derovre, at al ting er pĂ„ sin plads.
Hvis jeg vender mig i sengen, sĂ„ mit hovede er i fodenden, og skulle jeg et Ăžjeblik slumre hen, for derved at glemme, at jeg var omvendt: sĂ„ ville alting stĂ„ forkert.â
At jeg ikke kan lĂŠse hvordan det vil slutte
Alt det der ikke blev skrevet, som ikke skulle udvikles, og ingen form fandt, intet fĂžrt hen, eller konkluderet og afrundet: ikke pointeret
Dette at det i morgen ikke blot er glemt, men aldrig har vĂŠret husket, af nogen, for noget, eller fordi
Der skulle mĂ„ske ikke stĂ„ âstolâ?
End ikke jeg ville vide hvad jeg tÊnkte pÄ. Eller hvordan det skulle slutte, for at slutte rigtigt. Og ikke med en fejl, eller et komma,
Le poÚme perdu (version française)
Ce qui n’a pas Ă©tĂ© Ă©crit
Qu’il aurait dĂ» commencer : “Parfois, je me dis que quand je ferme mes yeux, je ne vois plus rien. Et que je vois quand mĂȘme avec les yeux fermĂ©s : que ma chaise est par lĂ , que tout est Ă sa place.
Si je me tourne dans ma couche de façon Ă ce que ma tĂȘte soit au pied du lit, si je m’assoupis un instant et que j’oublie que je suis converti, tout sera au mauvais endroit”.
Que je ne peux pas lire comment cela va se terminer
Tout ce qui n’a pas Ă©tĂ© Ă©crit, qui ne devait pas ĂȘtre dĂ©veloppĂ©, qui n’a pas trouvĂ© de forme, qui n’a pas abouti, qui n’a pas Ă©tĂ© conclu, qui n’a pas Ă©tĂ© complĂ©tĂ©, qui n’a pas Ă©tĂ© mis en valeur.
Que demain, non seulement on l’oubliera, mais on ne s’en souviendra jamais, de personne, pour rien, ou parce queâŠ
Peut-ĂȘtre cela ne devrait-il pas ĂȘtre Ă©crit “chaise” ?
MĂȘme moi, je ne saurais pas Ă quoi je pensais. Ou comment cela devrait se terminer, pour bien se terminer. Et pas avec une erreur ou une virgule,
The lost poem (English version)
What was not written
That it should have begun: “Sometimes I think that when I close my eyes, I cannot see anything. And that I can still see with my eyes closed: that my chair is over there, that everything is in its place.
If I turn round in bed so that my head is at the bottom end, and if I were to doze off for a moment and forget that I was converted, then everything would be in the wrong place.”
That I cannot read how it will end
All that was not written, that was not to be developed, and found no form, nothing led to, or concluded and rounded off: not emphasised
That tomorrow it will not only be forgotten, but will never have been remembered, by anyone, for anything, or because
Maybe it shouldn’t say “chair”?
Even I wouldn’t know what I was thinking. Or how it should end, to end right. And not with a mistake or a comma,
Det usagte
Det skulle han ikke have sagt, sagde han og trak ordene i sig igen. Han skrabede dem af bordet med sin serviet, stoppede dem ned i lommen.
– Du ĂŠder det i dig igen?
– Hvilket?
– Det udtrykkelige?
– Jeg puttede dem i lommen.
– Du kan indtale det.
– Indtale det?
– Ja, eller mĂ„ske synge, ind pĂ„ en maskine.
– Du mener, synge, som i en sang; med musik?
– Musik, tjae … mĂ„ske, men med en maskine. Moderne, og subtilt.
Hun nikker frem for sig, godt tilfreds med sin tanke. Han nulrer en brÞdkrumme og kigger ned pÄ sine hÊnder.
– Jeg skulle virkelig ikke.
– Det ville gĂžre indtryk.
– Jeg har taget det tilbage jo.
– Nostalgi…
Han betragter hende overrasket, spÞrgende. Hun betragter derfor sine negle spÞrgende, overrasket, ser sÄ atter op, og fortsÊtter som om intet var hÊndt
– … det er kun godt
– det vil gĂžre indtryk.
– Nostalgi? Jeg skulle ikke have sagt det!
– Netop. Det usagte i din lomme er nu: nostalgi
– de fortrudte ord, ha!
Han sukkede.
– Hvis jeg nu tager dem frem igen?
– SĂ„ skulle du indtale det!
– Ha, synge mig?
– Ja med en maskine.
– Og du?
– Jeg kan spille oprigtigt fornĂŠrmet!
– Er du god til at spille?
– Det ved jeg ikke, jeg har aldrig prĂžvet.
Han kigger opgivende op i loftet
– Jeg er ikke sĂ„ sikker pĂ„, at det her er en god ide?
Hun ryster bekrÊftende pÄ hovedet, og drikker den sidste rest vin i een slurk
– NĂŠh, men skidt, vi nĂ„ede da her til, ikk?
Le non-dit (version française)
Il n’aurait pas dĂ» dire ça, dit-il en ravalant les mots. Il les gratta de la table avec sa serviette et les fourra dans sa poche.
– Tu les avales Ă nouveau ?
– Lequel ?
– Celui qui est explicite ?
– Je les ai mis dans ma poche.
– Tu peux l’enregistrer.
– L’enregistrer ?
– Oui, ou peut-ĂȘtre chanter dans une machine.
– Vous voulez dire, chanter, comme dans une chanson ; avec de la musique ?
– De la musique, enfin… peut-ĂȘtre, mais avec une machine. Moderne et subtile.
Elle hoche la tĂȘte devant elle, satisfaite de sa rĂ©flexion. Il grignote une miette de pain et regarde ses mains.
– Je ne devrais vraiment pas.
– Ăa ferait de l’effet.
– Je l’ai repris, tu sais.
– Nostalgie…
Il la regarde, surpris, interrogatif. Elle regarde donc ses ongles d’un air interrogateur, surpris, puis relĂšve la tĂȘte et continue comme si de rien n’Ă©tait
– … ce n’est que du bon
– ça fera son effet.
– Nostalgie ? Je n’aurais pas dĂ» dire ça !
– Tout Ă fait. Le non-dit dans ta poche, c’est maintenant : la nostalgie.
– les mots non dits, ha !
Il soupire.
– Et si je les sors Ă nouveau ?
– Alors tu devrais l’enregistrer !
– Ha, me chanter ?
– Oui, avec une machine.
– Et toi ?
– Je peux faire semblant d’ĂȘtre vraiment offensĂ© !
– Es-tu douĂ© pour jouer ?
– Je ne sais pas, je n’ai jamais essayĂ©.
Il regarde le plafond avec résignation
– Je ne suis pas sĂ»r que ce soit une bonne idĂ©e ?
Elle rĂ©pond par l’affirmative en secouant la tĂȘte et boit d’un trait le dernier verre de vin.
– Eh bien, peu importe, nous sommes arrivĂ©s jusqu’ici, n’est-ce pas ?
The unsaid (English version)
He shouldn’t have said that, he said and swallowed his words again. He scraped them off the table with his napkin, stuffed them into his pocket.
– You’re swallowing it again?
– Which one?
– The explicit one?
– I put them in my pocket.
– You can record it.
– Record it?
– Yes, or maybe sing it into a machine.
– You mean, sing, like in a song; with music?
– Music, well… maybe, but with a machine. Modern, and subtle.
She nodded to herself, well satisfied with her thought. He nibbles a breadcrumb and looks down at his hands.
– I really shouldn’t.
– It would make an impression.
– I’ve taken it back, you know.
– Nostalgia…
He looks at her, surprised, questioning. She therefore looks at her nails questioningly, surprised, then looks up again and continues as if nothing had happened
– … it’s only good
– it will make an impression.
– Nostalgia? I shouldn’t have said that!
– Exactly. The unspoken thing in your pocket is now: nostalgia
– the unspoken words, ha!
He sighed.
– What if I take them out again?
– Then you should record it!
– Ha, sing me?
– Yes, with a machine.
– And you?
– I can act genuinely offended!
– Are you good at acting?
– I don’t know, I’ve never tried.
He looks up at the ceiling in resignation
– I’m not so sure this is a good idea?
She shakes her head affirmatively and down the last of the wine in one gulp
– Well, never mind, we made it here, didn’t we?
Proto digte â side 30 – 36 notesbog 8 â Der plantes 12
PÄ en mÄde ved disse overvejelser
til tiden eller inden
fĂžr eftertanken komplicerer
plantes 12 der glemmes
lades bag
i revner
pÄ denne mÄde fra dette overladte
fra tiden det
(og fĂžr)
eftertĂŠnksomme at have
kompliceret
alt dette som bare fortsatte vĂŠltede
over tomme fantasier med
malplacerede prinser og prinsesser
uden sigte
fra sÄdanne mÄder vaner og traditioner
forhistorisk overladt
tanker tĂŠnkt i vĂŠrkhĂžjde med litterĂŠr
kompleksitet
opstod projekter biblioteker passioner
kulturer kuratorer armeret med kanon
og stealth signifikans
subtilt Ärtusind pÄ Ärtusind
monument over monument
henkastede skygger
dĂŠkkede grave
dynger af gamle ben
fra glemt tortur
bortfejet strid
âVi, os der kommer efter
mÄ videre! Vi kan ikke rumme
alle tiders konger
Jeres evige dĂžd og dread. Og dette
uanset antal sten dynget op over eders stĂžv!â
Statement Kurt rÄbte ubarberet i megafon
talte i tunger
skrev med negle
desperat
kradsede runer i sten
om revolution
at der endelig skete noget
vÄgne med duften af brÊndte bildÊk
svulmende hjerter
protest
koncept
fastelavn med tÄregas
forbistret urkraft
ordets grundfjeld fragmenteres
katastrofal retrospektion
splintrende
refleksion fanger glimt af sol
smadret rude krystallinsk regn
hĂžjkomprimeret fantasi
containere proppet til randen med kaninfutter
raketfart mÄ straks dukke sig
de nedfaldne dumme bemĂŠrkninger
alt er i vejen
ikke en tanke kan fÄ udsyn
og tĂŠnke klart
falmet reklame plakat afrevet
fraktureret smil
udsigt over vinmark desakreret
blottet beton sneakers
ildelugtende vision
mÄ vende blikket bort
haste afsted med begge
intet kommer til tiden
alt er vildfarent
tabt for eftertiden
faldet pÄ plads
et smukt spild
efterladt til senere
samlet op uforvaret revnet
femten skridt lĂŠngere
denne bunke skrammel
med sĂŠrlig effekt
lĂŠgges til side
til senere
horisonten flĂŠnges af neonlys
containertrafik ledes med blindestok
gennem farligt farvand
orkestret stemmer med nye strenge
mÄske er det bedre
de er digitale og bliver ikke slidt
en gade graves op
alt det rod der levedes
flÄr det op i nÊrafmagt
kontinental plader smeltes
planetarisk remix prĂžver at holde fast
i en ende
dette
at bevare noget
ultimativt
det uerstattelige
vĂŠrket ikke at glemme
dette det skabte
mestervĂŠrket
ser med rĂŠdsel det
Sixtinske kapel
hele den Eurasiske plade
synke knuses presses under
kontinentalsokkel
selv Marie Antoinettes tekop kranie og
ynglings sko
knuses imploderes omsmeltes med alt
inklusive
vitriner og museale forklaringer pÄ engelsk og kinesisk
til magma hedt ejakulat af Hekla Fjeld til
nye eventyr
eksploderet gassky
silkebÄnd
til overs
noget ligger og flyder
det hun glemte
uforglemmelig nat
under mÄnens segl
kvindes duft
kĂŠrtegn
vinden i hendes hÄr
dagene de er Jeres
men natten
den er min
at vende tilbage til den
pÄ tvÊrs af alt
det hele
dette regnen bragte med
der havnede i hegnet
under havens vildtvoksende
alle frugttrĂŠer
damper drypper
mine erindringers vildfarelse
morgendis
overmalet tagget af panik
anfald
disse momenter hvor intet
hjĂŠlper
at vende tilbage
disse nĂŠtter
mod strĂžmmen
at lade tidens pil rotere
i elve dimensioner
forvirring herske
og idet en time sÊtter sig pÄ tvÊrs
alt er blokeret
lige med et
kukkerurerne vĂŠlter med pip og kvĂŠk
over horisonten til intethed
uendelig tid
til intet at udrette
grib dagen!
At nÄ et liv
her straks
inden planĂžkonomisk katastrofe
ungt dynamisk team
hvidglĂždende initiativ
under vildledelse
atter rammer
pÄ ny skyller
alle bort
tidens flod
med skrig og skrÄl
ret-vis forargelse
de druknenes
de levendes
padlen skovlen
dampere
diesel maskine
kĂŠmper mod
det uafvendelige
at holde lys i den sidste
arkitektlampe
fĂžr deadline
pÄ Nielsens tegnestue
firkantet supersonisk stress
og alt det jeg slettede!
Midtliv katastrofe
brĂŠndt sommerhus druk dyt bitch litterĂŠrt
hĂŠrvĂŠrk
blĂŠk driver
drypper
sort hjerteblod
under tÄgen
ubestemt stof intet
resterer.
Garden
Proto digte – side 1-4 notesbog 8 – Pink plast fabrik
Der hvorfra det kom
den vinkel
fra hvilken
det vedrĂžrende
faldt
er belagt med
alletiders mellemrum
disede morgendage
vĂŠgelsind og
lunken kaffe.
Pludselig modernitet
med transversal rytme
brager igennem
blandt flygtige
unge mennesker
i kosmiske gummisko
locked-in illumineret
flimmerfon
endless scrolls
med bĂžjet nakke
integreret apatisk erosion
opslugt verdens-alt
gentaget digitalt loop
slidt overflade
spĂŠndingshovedpine
stĂžv kaos og
blah blah blah.
Det vĂŠlter rundt.
Alt er blot med
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen
anyway igen.
Gennembruddet uanstĂŠndigt
i vejen
der navigeres i diffus emotion
med labyrintisk forbistring
ikke det du siger
ikke engang en sang
eller en handling
alt det usagte uafgjort men
i vejen
kryptisk vildledelse
i vejen
i vejen
tag min hÄnd
men kun den
i vejen
i vejen
i vejen.
Fragment?
Glemt?
Det tĂŠller
det digitaliserede liv
nul eller netop!
Vis mig kortet
over territoriet
der hvor din gestalt
er trianguleret
opmÄlt med sekstant
som det konkrete
der vises
reelt i shows
det fĂžlte
denne porno
dit messingkompas til hvalfangst
emo-strip nord nord vest
magnetisk abstraktion
nevermind
med hvad
mod hvad
hvorfor og
bagefter?
So what
udenfor interesse
de glemte ord
samlet op af poeter
genbrugt sprog
emballage
romantiske floskler
reaktualiseret som
pink plast
fabrik
nâimporte qoui
ligger i en bunke
og flyder.
Og din kĂŠrlighed er i vejen
alt dette den vil
og skal til
og fordi
og vil forstÄ
og blive forstÄet
vĂŠre i fokus
relevant
vĂŠre til
eksistere!
Og vil ikke glemmes
vil ikke lĂŠgges til side
eller lades bag
i stĂžvet
blandt historien
om det hele.
Blankslidt af rastlĂžs murren
hĂŠnger det ved
opflammes igen og igen
med hÄret strittende i alle retninger
gamle hÄndtasker
der engang var smarte
fabulerende hĂŠnder gestikulerende
hovedrysten
det er ikke normalt
det er ikke normalt
det er ikke normalt
forladt med uafsluttet nag
det er ikke normalt
intet sted at anbringe
kan ikke slippe
câest pas normal
câest pas normal
et helt lands Ă„nd
câest pas normal
vrider hĂŠnderne til knoglerne de splintres
det der engang var
vender tilbage til
den dag de
somre det
Ă„r den
tid
der nu er
vĂŠk.
Kom nu!
Videre!
For Gods sake?!
Got banned on Instagram for indecent hand over keyboard photo
Reader discretion advised: this post contains sarcasm.
So Instagram banned my account this morning due to this obviously (?) indecent hand over keyboard photo.
Indecent male hand hovering over keyboard insinuating outrageous musical activity
I had no idea the mere suggestion of me having a keyboard again was so shocking.
See, what happened – I was very touched about having finally acquired a keyboard after living without any piano or keys since 2018!
Too late did I realize that a male hand hovering over a sensible music instrument could be too much to handle for the Instagram community, or that, maybe, the fantasy of me again being able to inflict emotional havoc with my terrible music was so bad that it had to be stopped by all means?
I obviously disagreed with the decision. However in order to communicate my confusion Instagram give you no other option than to take a selfie and upload it to document that you are still you – blindly trusting that they wont viciously leak such unshaved early morning atrocity to dark and sinister purposes later,
Of course I wont comply with such dubious procedures!
And as the requirement for the selfie was to show my hands I quite naturally send them my “hands hovering over keyboard” thing instead (They did not go so far as to say “stick em up!”, but still, show your hands, take a picture of yourself⊠really, seriously?)
Now as I only very reluctantly have returned to social media recently I, sort of with a sigh of relief, have decided to use this occasion to stop having an Instagram account altogether,
I have a blog here, and even (still) another facebook account; besides I never really figured out what to do with Instagram that I couldn’t already do here.
So if you figure out to look here wondering why I have stopped following you on Instagram then you got your answer, it wasn’t about us!