Frygtindgydende afslutning
skriver et kapitel til
udsætter at begynde igen
fortsætter om ikke andet
de forkerte veje, med fokus
kører af sporet
gennem krat, og hæk, ud i
et uigennemskueligt konsekvent
kaos
at rydde op i stranden
finde hvert sandkorns
bjergmassiv, lime det sammen
igen, og
sige undskyld, lave en
tavle
en forklaring på engelsk, og
kinesisk
polere solen, fjerne pletter
malplacerede huller i himlen
feje faldne engle op
fjer alle vegne
lime bladene på træerne, igen
det er forår!
Vi skubber prammen bort fra rampen kigger længere væk mod horisonten under himlen i forenklet perspektiv at være eller ikke?
Beslutningsløs at gå med faste skridt store fagter slag i luften og rundt omkring væk tilbage og videre gennem det og i det hele taget at nå frem aldrig lige nu men i dag? Og igår? Glemmer vi!
Med uforrettet sag dette vi kan efterlade fordi vi kan lade planker og snoreværk splintres historiens tragedie åben for fortolkning det der virkelig skete skete det virkeligt sådant?
Og betyder det noget om det gjorde? For os? Nu?
Når alt gør ondt og der ikke er plads til forbedring?
Kun erosion?
Er tiden da eneste håb?
At den går?
Støvet?
At det er?
Den damp der driver skygger og dit ansigt drypper af harmoni lægges foldes sirlig arrangeret dråber perler livets væske samles om kondensering et ocean af frygtindgydende dybde svæver over hånden en tåre tørres bort og med den hverdagens katastrofer: -at det regner -at alt er lukket -at der ikke er flere vingummibamser 🧸
Det er allerede netop i disse timer således som hastigt passerede skygger symptomfrit anfald kastet af hesten uden elegance at grebet det strammes og barken flåes af den flåes af stammen rives i sky af splint en duft af fugtigt habitat spreder sig et liv slynges akrobatisk fra gren mod gren de nye eventyr at nye eventyr at de nye eventyr og de gamle har vi glemt at de endte i græsk tragedie og gik bort i skam
Venter
Vi venter
Vi lader det
ligge
skifter tempo og skifter tempo så gearene de splintres de splintres metal og granit slynges mod horisonten og solens sidste stråler i krystal fejer i byger af regn fejer med brede penselstrøg torve af vand over oceanets canvas af hvalgrå vinter
Tanken står stille og glemmer
… (2 april 2024 kl. 04:24 — Hotel La Louisiane, Paris)
English:
It is already just in these hours such as hastily passed shadows symptom-free seizure thrown from the horse without elegance that the grip it tightens and the bark is peeled off it is peeled off the trunk torn in cloud of splint a scent of damp habitat spreads a life is flung acrobatically from branch against branch the new adventures that new adventures that the new adventures and the old ones we have forgotten that they ended in Greek tragedy and passed away in shame.
Waiting
We wait
We leave it
leave it
change pace and change pace so the gears they shatter they shatter metal and granite are hurled towards the horizon and the sun’s last rays in crystal sweep in showers of rain sweeping with broad brush strokes peat of water over the ocean’s canvas of whale grey winter
The mind stands still and forgets
… (2 April 2024 at 04:24 – Hotel La Louisiane, Paris)
Français :
C’est déjà juste dans ces heures telles que passées à la hâte ombres crise sans symptôme jeté du cheval sans élégance que la prise se resserre et l’écorce se détache il se détache le tronc déchiré dans nuage d’échard une odeur d’habitat humide se répand une vie est projetée acrobatiquement de de branche contre branche les nouvelles aventures que de nouvelles aventures que les nouvelles aventures et les anciennes nous avons oubliées qu’elles se sont terminées en tragédie grecque et qu’elles se sont éteintes dans la honte.
L’attente
Nous attendons
Nous le laissons
on le laisse
changeons de rythme et changeons de rythme pour que les engrenages se brisent ils éclatent le métal et le granit sont projetés vers l’horizon et les derniers rayons du soleil en cristal balaient en averses de pluie balayant à grands coups de pinceau tourbe d’eau sur la toile de l’océan de l’hiver gris baleine
L’esprit s’arrête et oublie
… (2 avril 2024 à 04:24 – Hôtel La Louisiane, Paris)
Otherwise I have to wait a bit before I can proceed with more elaborate revisions and ideas, and, not least, write my scores and move on with productions! ⛑️🎶📽️🎬🎛️💥🥹
Fragment from my notebook 8. Proto-poems (prototypes for a poetry.)
English translation, et français, below Danish.
Dansk
“… Dette der går forkert men i det mindste: Går?
Og så alle dem der bare er i vejen Det at de går istykker
Er skrøbelige revner splintres fragmenteres ved mindste anstrengelse trædes ned slæbes og skubbes ud over asfalten ned mellem huller på tværs af mælkebøtter over bump og gennem damp af dårlig smag …
En tåge driver
Jeg regner den ud forkert men regner med kugleramme af ubestemmelig alder … ”
Uredigeret fragment side 84 – 85, notesbog 8
English:
“… That what goes the wrong way but at least: Goes?
And then all those being in the way This that they break down
Are fragile cracks splinter and fragment at the slightest effort are stepped on, dragged and pushed over the tarmac down between potholes across dandelions over bumps and through a vapour of bad taste …
A fog drifts
I calculate wrong but reckon with an abacus of indeterminate age … “
Unedited fragment page 84 – 85, notebook 8
Français :
“… Voilà ce qui va nul part mais au moins : Va ?
Et puis tous ceux qui se mettent en travers du chemin Le fait qu’ils se brisent
Sont fragiles les fissures éclatent et se fragmentent au moindre effort sont piétinées, traînées et poussées sur le macadam entre les nids-de-poule sur les pissenlits sur les bosses et à travers des vapeurs de mauvais goût…
Un brouillard dérive
Je calcule mal mais je compte avec un boulier d’un âge indéterminé … “
To some, saying Happy New Year!!! before the first of January is a bad bad thing. I tend to forget that (with dire consequences, not as bad luck, but by startled reactions from friends!). This year I cautiously dodged this by wishing in advance a Happy New There instead … well, anyway, now it is safe : Happy New Year, yeaahh !!! to everyone (and … still in advance Happy New There!!! to the ones observant of the Chinese New Year). Anyway, this is the actual news: Concerts In your dreams:
Midnight, seven days ago, the Moon … time passes … should you look at it now, from where you are, as I would here … from where I am … then we would be looking at it, together … #foryou ✌️⭐🌱😊 @michaelnyvang
Music I listened to: ”What Are You Doing The Rest Of Your Life” — 1970 UMG Recordings Inc. — 1970 – 71 — Album: “From left to right” — Bill Evans.
